Den professionelle stemme
Din professionelle stemme kan sælge dit budskab!
Stemmeundervisning, mentaltræning og målretning over 7 moduler
Din stemme er din signatur
Stemmen er vores personlige signatur. Ikke to stemmer lyder ens.
Vi kan signalere alt fra glæde, passion, engagement, seriøsitet til autoritet og autenticitet med vores stemme.
Vi kan også signalere det modsatte – uden at være opmærksomme på det.
Din stemmekvalitet, stemmeklang og talekompetencer er helt afgørende for, om din målgruppe, dine ansatte eller
dit publikum hører dit budskab.
At kende sin stemme og dens nuancer er et værdifuldt redskab både på et personligt, fagligt og økonomisk plan
Et amerikansk analyseinstitut lavede for nogle år tilbage en analyse af stemmen og talen hos 120 ledere.
De 120 ledere blev evalueret af 1000 lyttere og 10 eksperter på bestemte områder som selve indholdet i talen, talerens autoritet, nærvær og stemmekvalitet.
Det viste sig, at stemmekvaliteten i den samlede evaluering vejede tungt svarende til hele 23%.
Til sammenligning vejede selve indholdet i talen kun 11% i den samlede evaluering af talen.
Stemmekvaliteten blev altså vurderet at være dobbelt så vigtig som selve indholdet, der blev formidlet!
Stemmekvaliteten fyldte næsten en fjerdedel i det samlede indtryk af ledernes talekompetencer.
Udover stemmekvaliteten blev der lagt vægt på faktorer som talerens passion, viden og nærvær.
Hvis du til stå stærkt og fremstå professionel og troværdig, skal vigtigheden af en velfungerende, klar, stærk og klangfuld stemme altså på ingen måde undervurderes.
Hvordan fanger og fastholder du dit publikums, dine lytteres eller din målgruppes opmærksomhed?
Det er ret vigtigt, at du i dine stemme- og talekompetencer er så sikker og nuanceret, at din målgruppes eller publikums opmærksomhed ikke bliver brugt på, HVORDAN du formidler dit budskab, men på indholdet.
For at dit publikum eller målgruppe skal nå til at høre dit budskab, er der nogle områder i din stemme og tale, der ikke skal overskygge og optage dine tilhørers opmærksomhed:
- Din stemmeklang - hvad signalerer den? Er din stemme resonant og bærende? Eller skinger og anstrengt?
- Din stemmestyrke - passer din stemmestyrke til det, du vil formidle?
- Dit gennemsnitlige stemmeleje - hvis det er for højt eller dybt slider det ikke bare på din stemme, men for din personlige autoritet er det også vigtigt, at du taler i dit eget optimale taleleje.
- Dit taletempo - kan du bruge det nuanceret for at understrege dit budskab? Eller taler du f.eks. så hurtigt, at dit publikum slet ikke kan følge med?
- Din talemelodi - varierer du dit toneleje eller taler du ensformigt, monotont og uden variation?
- Din samlede taletydelighed - det er svært at bevare fokus på indholdet, hvis energien bruges på at forstå, hvad du siger.
- Pauser som du ejer - kan du holde dit publikums opmærksomhed med stilhed og samtidig give dem tid til at forholde sig til det, du siger
- Din kropsholdning og kropssprog - stemmer det overens med det du gerne, vil udtrykke og formidle?
- Ansigtsudtryk og mimik - vi ser sjældent på os selv, når vi taler, så ofte er vi ikke bevidste om vores ansigtsudtryk og mimik - får du udtrykt det, du ønsker eller det modsatte?
- Dit energiniveau og stemningsleje - det bærer dit budskab ud og understøtter din stemmefunktion fysisk
- Dit fokus og nærvær - er du helt tilstede i det du siger? Eller er du i gang med at analysere din præstation i dine tanker?
- Din centrering i dig - er du autentisk, eller gemmer du dig bag en facade? Oprigtighed fanger. Mennesker er fascineret af mennesker, der tør være dem selv.
- Din passion eller dit "why" - hvis du ikke selv kender det, er det svært for din målgruppe at købe ind på dit budskab
Hvordan får du en professionel stemme, så du står sikkert i din formidling og dit budskab brænder igennem?
Der er meget at være opmærksom på og blive bevidst om i processen med at opnå en professionel stemme i både bogstavelig og overført forstand. Det kræver vejledning, undervisning og øvelse.
Jo flere gange en teknik er øvet, jo hurtigere bliver det en ny vane, der kan blive til en ny adfærd, som til sidst nærmest er reflektorisk og en del af dig.
I takt med at teknikkerne automatiseres til vaner og adfærd, får du gradvist nemmere ved at fokusere direkte ind på dit budskab. Teknikkerne vil da være redskaber, du kan variere og nuancere din stemme og tale med, uden at det kræver en masse opmærksomhed.
Hvorfor bruge energi og tid på at opnå en professionel stemme og tale?
For det første får du nemmere ved at blive hørt, tage ordet til møder og sammenkomster og tale til en forsamling og signalere ledelse og autoritet, så du ikke brænder inde med dit budskab eller vigtige viden.
For det andet sker der ofte det, når man arbejder med sin stemme, at der bliver åbnet for nye personlige ressourcer, der giver dig nye muligheder i livet. Du kan opnå mere tillid til dig selv og sin stemme, der gør, at du føler større initiativ til at tage ordet og tale frit. Så personlig vækst.
For det tredje kan det medvirke til, at du endelig får lavet, det onlinekursus, der har ligget på dit dokumentdrev i flere år eller at du bliver booket som reklamespeaker, taler eller foredragsholder igen og igen. Du kan med andre ord øge avancere i graderne, eller øge din virksomheds omsætning og bedre sælge dit budskab.
Hvor og hvordan kan du lære teknikkerne til at opnå en professionel stemme?
Jeg har sat et kursus sammen til dig, der gerne vil have en professionel stemme.
Kurset bygger på hele min 20 årige baggrund og erfaring indenfor stemmeområdet, som du kan læse mere om nedenfor.
På kurset kommer du igennem 7 moduler, hvor der arbejdes med de helt grundlæggende basale aspekter ved en god stemmefunktion og en velfungerende tale.
Men kurset går ud over det.
Vi kommer til at arbejde med din holdning, dit kropssprog, din energi, dit fokus og nærvær, din mentale forberedelse og vi kommer til at berøre dit “why”.
Altså alle de områder, der udgør den samlede succesfulde kommunikation.
Og det er ikke kun vigtigt, når din målgruppe kan se dit ansigt og dit kropssprog, men mindst lige så vigtig, når du kun har din stemme at udtrykke dig igennem, hvis du indlæser lydbøger eller er speaker.
Opmærksomhed og fokus er nøgleord.
Og hvis du vil fange og fastholde dit publikum og dine lyttere skal du kunne holde din opmærksomhed spidset, kanalisere dit fokus ud gennem stemmen, eje stilheden i pauserne og tale fra kroppen, hvor du har rejst de følelser, der skal understøtte dit budskab og resonere med dit publikum.
Kan du være i kontakt med dit ” why”, der gerne skulle røre sig i dit hjerte, så har du dit publikum.
Engagement og autenticitet er hamrende vigtigt. Dit publikum vil kunne mærke dig. Og det kan de, hvis du står der som ingen anden end dig selv og kan formidle med passion.
Hvad får du med dette kursus?
- En grundig analyse af din stemme
- Et grundigt kendskab til din egen stemmes styrker og svagheder
- En retning for, hvordan du skal arbejde med din stemme, der er skræddersyet til dig
- Undervisning i at opnå et velfungerende hvile- og taleåndedræt
- Øvelser for regulering af spændinger i skuldre, nakke, hals og kæbe osv.
- Regulering af din holdning og bevidsthed om kropssprog
- Undervisning og øvelser i hvordan du opnår en klangfuld og bærende stemme
- Bevidsthed om dit naturlige gennemsnitlige stemmeleje, hvor din stemme signalerer balance og autenticitet
- Indsigt i og redskaber til hvordan du kan nuancere din stemme, din tale og dermed dit budskab med variationer i taleklang, taletempo og stemmestyrke mm.
- Mentaltræning med meditationer, visualisering, opmærksomhedstræning og fokusering.
- Undervisning i at levere en fangende, engageret formidling til din målgruppe – vi ser på hvem din målgruppe er.
- Træning i at præsentere/lave videoer og lydfiler og få konstruktiv feedback. Du skal i øvrigt selv se på dem. Det er vigtigt, at du har en bevidsthed om, hvad du gør og udstråler.
- Syv 1-1 sessioner med mig
- Adgang til en stor samling af øvelser og videoer på Simplero, som du kan downloade og have for evigt.
Kurset er for dig
... der bruger din stemme i dit job hver dag til at lede, formidle viden, kunst, sælge produkter eller ydelser.
Du kan for eksempel være:
- Erhvervsleder
- politiker
- Tv- eller radiovært
- Soloselvstændig - du ER dit eget brand
- Konsulent og virksomhedens profil udadtil
- Foredragsholder
- Underviser eller lærer
- Skuespiller
- Sanger
- Speaker
- Sælger
- terapeut, behandler eller psykolog
Det kan også være, du lever af at lave onlineprodukter som:
- Webinarer
- Onlinekurser
- E-bøger
- Podcasts
Kursets 7 temaer med 1:1 sessioner, øvelsesvideoer, lydfiler, teori & arbejdsark
Grundteknik
Tema 1: Tema om vejrtrækning, afspænding og holdning. Teori og anatomi. Du får adgang til videoer og lydfiler med øvelser og forklaringer.
1 session: vi laver en grundig analyse af din stemme med henblik på at tilpasse resten af forløbet specifikt til dig.
Afspændt stemmedannelse
Tema 2: Den gode og sunde stemmefunktion: at danne god og afspændt lyd med stemmen. Videoer med øvelser og forklaringer.
1:1 session: Opfølgning på modul 1. Opsamling på hvordan det går med øvelserne. Retning i modul 2 – udvalg og gennemgang af øvelser i modul 2.
Klangdannelse og artikulation
Tema 3: åben og afspændt men tydelig artikulation. Og åben klangdannelse og bærende stemme – din autentiske stemmeklang. Videoer og lydfiler med øvelser og forklaringer.
1:1 session: Opfølgning på de tidligere to moduler. Forberedelse og udvælgelse af øvelser i modul 3.
Prosodi - alt det som talen også er
Tema 4: Variationer i toneleje/sprogmelodi og stemmestyrke. Variationer i taletempo, placering af tryk og pausering – variationer der ligger indenfor dine naturlige rammer og personlighed. Det gælder også for klanglige nuancer i din stemme, så du fremstår nuanceret, men autentisk. Find dit eget udtryk.
1:1 session: Opfølgning på de tidligere 3 moduler. Forberedelse og udvælgelse af øvelser i modul 4.
Opmærksomhed og mentaltræning
Tema 5: Den mentale side ved at præsentere. Centrering – at kunne blive i sig selv sig under en præsentation. Hvordan kan du forberede et oplæg via visualiseringer. Mental forberedelse på et oplæg.
At være helt til stede i din formidling live eller online.
Mærker du modstand mod at skulle holde oplæg/lave webinar/gå live/indspille lydfiler? Vi arbejder med den bagvedliggende fortælling omkring eventuel modstand og laver nogle visualiseringer specifikt til dig.
1:1 session: Opfølgning, undervisning og feedback med mig på grundlag af de sidste 4 moduler. Forberedelse og udvælgelse af øvelser i modul 5.
Kropssprog og energi
Tema 6: Tema: kropssprog og energi. Har du krop og energi med i din formidling, forplanter det sig til din stemme og gør en stor forskel i din stemmekvalitet og klang. Du skal eje og tro på dit budskab.
1:1 session Opfølgning, undervisning og feedback på grundlag af de 5 tidligere moduler.
Opsamling i relation til din målgruppe
Tema 7: Hvem taler du til? Hvem er din målgruppe?
Hvem er din målgruppe? Hvordan taler du bedst til dem, så du får formidlet dit budskab og de får tillid til dig? Understøtter din stemme og tale, det du vil formidle.
1:1 session: Inden sessionen har jeg modtaget en video eller lydfil fra dig, der kunne være en del af en tale, et foredrag, et online modul eller en lydbog, du har indtalt. Der gives feedback. Vi samler op og evaluerer forløbet og hvad du har fået med dig.
Praktisk information
Sådan foregår det:
- Inden forløbet går i gang, har du taget en gratis stemmescreening, som danner udgangspunktet for en videre samtale med en grundig stemmeanalyse. Det kan enten foregå med fysisk fremmøde eller over Zoom. Stemmescreeningen og samtalen er gratis og uforpligtende.
- Vi får afdækket, hvad du bruger din stemme til i hverdagen og hvilke krav, der på nuværende tidspunkt er til din stemme.
- Vi kommer også omkring, hvad du ønsker at kunne med din stemme og din formidling i fremtiden.
- 1:1 sessionerne kan enten foregå med fysisk fremmøde i mine lokaler i Kirke Værløse eller online over Zoom.
Når forløbet er i gang:
- Du får en 1:1 session med mig forud for hvert modul.
- Ved 1:1 sessionen udvælges hvilke øvelser, du skal fokusere på i næste modul.
- Hver uge får du adgang til nye øvelser, lydfiler, video.
- Efter flere af modulerne skal du lave en kort video eller lydoptagelse, hvor du træner de ting, du har lært på modulerne. Denne træning er ret vigtig, så du bliver bevidst om, hvad du gør og udstråler.
- Forløbet afsluttes med en lidt større opgave, hvor du skal lave en video eller lydfil med det, der kunne være et uddrag fra dit foredrag, workshop, onlinekursus eller e-bog.
Den professionelle stemme
Hvordan kommer du videre?
Du starter med at tage den indledende stemmescreening, hvor du får stillet skarpt på din stemme.
Efter stemmescreeningen kan du vælge, at få en indledende opfølgende samtale, hvor du får feedback på din stemmescreening og en vurdering af din stemmefunktion.
Under den samtale kan du også få afklaret om forløbet er, er det rette for dig.
Hvis du vælger at starte på forløbet her, er den opfølgende samtale gratis.
Forløbet kan fås i forskellige variationer tilpasset dig og dine behov, så prisen udregnes efter, hvilken variation, du ønsker af forløbet. Kontakt mig og høre nærmere!
Min baggrund
Min egen proces med stemmen startede tilbage i 1998, hvor en organist i den kirke jeg sang i i Silkeborg, skubbede lidt til mig for, at jeg skulle udvikle min stemme.
Jeg begyndte at tage sangundervisning og læste sideløbende hos en skuespiller og søgte om optagelse på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor jeg blev optaget i andet forsøg.
Undervejs på konservatoriet opdagede jeg, at jeg elskede stemmearbejdet i øveboksen og anatomiundervisningen mindst lige så meget som musikken. Selve processen med at øve og opbygge et instrument skridt for skridt var jeg dybt fascineret af. Hvordan en ny teknik, blev indarbejdet til en vane, der blev til adfærd, der blev til et instrument.
I min studietid på konservatoriet tog jeg privatundervisning i Alexanderteknik gennem nogle år. Alexanderteknik er en metode til motorisk adfærdsændring. Egentlig er det oprindeligt en metode som Alexander selv udviklede til at opnå stemmeteknisk frihed. Alexander var selv skuespiller og oplevede vanskeligheder med stemmen. Med udgangspunkt i sine egne stemmevanskeligheder udviklede han sin teknik, der i dag praktiseres af mange stemmebrugere, musikere og sportsfolk verden over, fordi teknikken – viste det sig – ikke bare var en stemmeteknik, men en teknik, der forbedrede hele kroppens funktionalitet.
Det var en interesse, som blev til en 3-årig læreruddannelse i Alexanderteknik på Alexanderskolen i København. At være lærer i Alexanderteknik er mit fundament i arbejdet med bevidstgørelse af og ændring af uhensigtsmæssige kropslige, motoriske men også mentale vaner. At opnå en bevidst og bedre brug af sig selv er essensen af Alexanderteknik.
Ny retning i stemmearbejdet
At skulle leve af at synge professionelt var en drøm, der brændte ud for mig på et tidspunkt.
Min erfaring med stemmearbejdet og Alexanderteknik skulle dog ikke gå til spilde, så jeg søgte ind på audiologopædistudiet på Københavns Universitet for at fordybe mig i talestemmens aspekter og problemer.
Audiologopædien (tale- høre-læsevanskeligheder) tog mig udover stemmeområdet også omkring læbe-ganespalteområdet.
Jeg var ansat på Læbe-Ganespalte Centret i Hellerup under min studietid og fik derigennem erfaring med både ganedysfunktioner og et grundigt kendskab til dansk fonetik og fonologi. Men stemmearbejdet kaldte på mig, så..
Fra 2015 til 2020 var jeg ansat på Kommunikationscentret Region Hovedstaden, hvor jeg underviste i alle typer af stemmevanskeligheder, herunder også neurologiske problematikker som parkinson og sclerose. samt taleproblematikker som følge af hovedhalscancer.
Jeg har altså været omkring både stemme, udtale og svælg/ganefunktionen og er teoretisk og praktisk solidt forankret i alle fagområder.
Jeg har undervist et stort antal af professionelle stemmebruger, der hver dag bruger deres stemme for at kunne begå sig i jobbet. Ud af dette arbejde voksede en interesse for at finde, hvad jeg kalder for den autentiske stemme.
Den autentiske stemme
Hvad mener jeg med den autentiske stemme?
Det er den stemmefunktion og klang, der passer til vores krop, matcher vores kropssprog og øvrige personlige udtryk og temperament. Vores personlige signatur.
Det er den stemme, der klinger afspændt og rummelig og i overensstemmelse med, hvem vi er.
Den stemme, der vækker tillid og fastholder dit publikums eller målgruppes interesse.
Jeg er ret fascineret af at dette arbejde, fordi det sjældent kun handler om stemmen, men om mange andre personlige aspekter.
En stor del af vores personlige og faglige identitet ligger i vores stemme. Derfor kan det være forbundet med tab af personlig handlefrihed, følelse af autoritet og faglig integritet, hvis der opstår problemer med stemmen og den pludselig ikke bærer.
Det er svært at nå ud med sig selv og sit budskab, hvis stemmen er en barriere. Og kæmper du med dig selv, er det det første dine tilhørere bemærker.
Min samlede faglighed - krop, sind og stemme
For at bygge videre på min faglighed har jeg senest uddannet mig som mindfulnessinstruktør og stresscoach.
Stemmevanskeligheder ledsages ofte af psykiske reaktioner og fysiske kompensationer, men omvendt kan psykiske problemstillinger være underliggende årsag til stemmevanskeligheder.
Det er vanskeligt at sige, hvad der er hønen eller ægget.
Jeg har været hele paletten rundt omkring stemmen i mine uddannelser:
- opbygningen af et professionelt stemmeinstrument
- kroppen som instrumentkasse
- psyken som påvirker stemmen
- Stemmeteknisk trouble-shooting
- den professionelle formidling
Jeg har grundig erfaring med at afhjælpe dysfunktioner i stemmen og med at løfte stemmen til et normalt funktionsniveau.
Men jeg har lige så meget erfaring med processen fra en normal stemmefunktion til den mere virtuose, artistiske og professionelle stemme.
Min drøm:
Igennem det sidste år har jeg haft en stigende trang til at “destillere” mine uddannelser ned i et samlet forløb, der nu kanaliseres ud i mit signaturforløb – ”Den professionelle stemme”.
Det er mit ønske med forløbet at hjælpe dig, der er professionel stemmebruger, vidensformidler eller dit eget brand med at stå stærkt med din stemme og din formidling, så du får foldet dine stemme- og taleressourcer ud og kommer ud med det budskab, der helt sikkert vil være mange andre til gavn.