Individuelle mindfulnessforløb

Individuelle forløb med mindfulness

Vil du gerne lære mindfulness og mindfulness meditation, men er holdundervisning ikke noget for dig?

Der er mulighed for individuelle mindfulnessforløb af forskellig længde.

Undervisningen følger mit kompendie fra mit 8-ugers kursus i mindfulness. 

Individuel mindfulnessundervisning er til dig, der ønsker at lære at meditere og opnå mere ro og nærvær i hverdagen.

Bemærk, at ved svær stress og i den første del af en stress-sygemelding tilbyder jeg ikke individuel mindfulnessundervisning, da det ofte ender med at være mere omfattende og tidskrævende, end hvad individuel mindfulnessundervisning rummer.

Hvis du er sygemeldt med stress svær stress tilbyder jeg stresscoaching/stressbehandling, der også indeholder meditation og mindfulness, men som også tager hånd om din situation og de forhold, der udløser stress i dit liv.

Book en tid til indledende samtale
Mette Weinreich Stresscoach og mindfulnessinstruktør
Mette Weinreich - Stresscoach & mindfulnessinstruktør

Hvordan rent praktisk?

Alle individuelle forløb starter med en indledende samtale, hvor vi finder ud af om et individuelt mindfulnessforløb er det rigtige for dig.

Den indledende samtale varer cirka 30 minutter og de efterfølgende sessioner cirka 60 minutter.

Undervisningen består af kortere og længere mindfulnessøvelser og meditationer, gående meditation og let yoga.

Der er i forløbet fuld fokus på mindfulness og på meditation. Vi ser også på, hvordan du får integreret en meditationspraksis og kan anvende mindfulness i hverdagen og øge dit nærvær i det, du foretager dig.

Du modtager et skriftligt teoretisk materiale samt lydfiler, du kan bruge hjemme og følge, når du skal meditere på egen hånd.

Der vil ikke være stressrådgivning og -coaching inkluderet i dette forløb. 

Undervisningen følger som nævnt mit 8-ugers forløb i mindfulness, hvor du vil få adgang til lydfiler med meditationer og mit kompendie med den teoretiske baggrund om meditation og mindfulness.