Lær at meditere
3-ugers onlinekursus i mindfulness meditation
Onlinekursus 3 Lørdage kl 9.00 -10.00 | Fra den 25. juli til den 8. august
Hvor?
Undervisningen i mindfulness meditation foregår online og streames direkte hjem til dig via Zoom.
Hvordan?
Før start får du tilsendt en mail med et link og en beskrivelse af, hvad du skal gøre for at deltage i undervisningen.
Hvornår?
Undervisningen bliver optaget og sendt ud via mail efterfølgende, så du har mulighed for at se det, hvis du skulle blive forhindret i at deltage, mens det foregår live.
Hvorfor lære mindfulness meditation?
Vi tænker ca 60.000 tanker dagligt og heraf er over 90% af vores tanker gentagelser af tanker, vi tænkte i går og i forgårs og dagen før det.
Meget ofte er vores tanker negative, tunge, vurderende og bedømmende, eller de kan vække bekymringer og nervøsitet.
Vores tanker kan køre i ring og kredse i en konstant gentagelse omkring ting, der allerede er sket, sagt eller gjort. Gentagelser, som vi kan have svært ved at stoppe og træde ud af, fordi vi ikke ved hvordan.
Når tankerne kører i ring, kan de sende os i øst og snart i vest, hvad angår humør og stemningsleje.
Vi kan blive så overbeviste om, at vores tanker rummer sandheden, at vi indretter os efter indholdet af dem og derved lader dem forme vores virkelighed.
Vores tankemønstre er blevet skadelige og usunde når de holder os vågne om natte fremkalder følelser, der er svære at håndtere, som vi blindt reagerer på.
Det sker især, når vi i forvejen er stressede. Vi kan ende med helt at miste kontakte til os selv og den vi egentlig er, fordi tankerne larmer og slører vores opmærksomhed og bevidsthed.
Mette Weinreich, stressbehandler og mindfulnessinstruktør
Kort præsentation af Mette og af 3-ugers kurset.

Lær at finde ro for tankerne
Mindfulness meditation har været brugt i flere tusind år, som en metode til at skabe indsigt, indre balance og mental ro.
I mindfulness meditation arbejder man med hele tiden at føre sin opmærksomhed væk fra tankerne og over på det, som øjeblikket indeholder: f.eks. vejrtrækningen, kroppen eller en af sanserne.
Ved gentagne gange at føre opmærksomheden væk fra tankerne og over på at sanse øjeblikket, som det er, forbedrer du din evne til at være til stede lige nu og her – altså din evne til at være nærværende. Samtidig øver man sig i forskellige mentale indstillinger som at give slip, acceptere og at undgå hele tiden at bedømme alt, hvad der sker inkl. sig selv.
Du bliver stille og roligt bedre til at møde det, der sker og til at være i øjeblikket, som det er, med en større accept. Gradvist vil du kunne få en oplevelse af en øget indre centrering og tilfredshed med livet, som det er.
Der er efterhånden rigtig meget forskning, der viser, at en daglig meditationspraksis er dokumenteret effektiv i forhold til at sænke niveauet af vores stresshormoner, reducere uro, tankemylder og forbedre det psykiske velbefindende med en positiv effekt på helbreddet.
Om 3-ugers onlinekursus i mindfulness meditation
Kurset er ment som en kort introduktion til mindfulness meditation til dig, der gerne vil i gang med at meditere på egen hånd.
Hvis du har været igennem en periode med stress eller er stresssygemeldt, anbefales et 8-ugers kursus for en mere omfattende indføring i mindfulness, da det vil give mulighed for, at effekten af en daglig mindfulnesspraksis kan nå at indfinde sig.
Indhold:
Kurset veksler mellem teori, praktiske øvelser og meditationer og du vil:
- blive introduceret for hvad meditation og mindfulness er
- blive guidet i forskellige former for meditation, vejrtræknings- og afspændingsøvelser
- blive vejledt i hvordan du kan opbygge en meditationspraksis på egen hånd
- have mulighed for at stille spørgsmål i slutningen af hver session
- få adgang til lydfiler og tekst med teori, som du kan downloade
Efter kurset vil du have lært hvordan..
- du kan forholde dig til dine tanker og reaktioner på det, der sker omkring dig på en mere accepterende og iagttagende måde
- du kan arbejde med at forbedre dit nærvær og få skabt ro
- du kan fortsætte med at meditere på egen hånd
Hvordan foregår undervisningen?
- Undervisningen foregår over Zoom
- Du får tilsendt en mail torsdag den 23.7 med et link og en beskrivelse af, hvad du skal gøre for at deltage i undervisningen.
- Undervisningen bliver optaget og sendt ud via mail efterfølgende, så du har mulighed for at se det, hvis du skulle blive forhindret i at deltage, mens det foregår live.
Forudsætninger for at deltage
Kurset kræver ingen forudgående erfaring med meditation.
For at du skal få noget ud af kurset, er det vigtigt, at du er motiveret og vil sætte tid af til at deltage i selve undervisningen og bruge ca 20 minutter, 5 dage om ugen til at få mediteret.
Hvor og hvordan?
Du kan sidde derhjemme, i sommerhuset eller hvor du nu opholder dig. Sæt dig et roligt sted, men stræb ikke efter at der skal være fuldkommen stille, før du kan sætte dig. Så bliver det næsten umuligt at komme i gang. Når man mediterer, øver man sig i at forholde sig nærværende til det, der opstår og derefter give slip igen. Også baggrundsstøj.

Hvad koster det?
Pris for 3 ugers kurset som inkluderer + 3 timers undervisning streamet direkte hjem til dig, lydfiler og teoretisk materiale:
Sommerpris: 395 kr.
Handelsbetingelser
Vær opmærksom på, at der ikke er 14 dages fortrydelsesret på køb af digitale produkter og onlineforløb, der enten leveres med det samme eller helt eller delvist indenfor de 14 dages normale fortrydelsesret. Købet kan fortrydes, så længe kurset ikke er startet, men efter opstart af kurset, refunderes købet ikke.